|
”An unforgivable stupidity”
4th September 2006
This is how the editor of the Greenlandic newspaper AG/Grønlandsposten back in 2004 commented the news about Great Greenland’s import of Canadian seal pup skins worth 20 mio DKK (ca. ca. 6.7 mio EUR). The editorial of the newspaper from 6ht July 2004 appears below – in Danish only.
Lederen, AG Grønlandsposten tirsdag den 6. juli 2004:
GREAT CANADA & GREENLAND
ARTIKLEN om Great Greenlands import af canadiske sælskind burde have udløst
stærke politiske reaktioner og represalier mod Great Greenlands ledelse. Det hjemme-
styreejede selskab har sidste år opkøbt for 20 millioner kroner canadiske sælskind med
videresalg for øje.
Indkøbet af canadiske sælskind er en helt ubegribelig dumhed, som ikke bare sætter
Gønlands troværdighed på en hård prøve, men underminerer den. Grønland er ikke
nogen troværdig aktør i den internationale arena. Ingen vil herefter tro på, at de grøn-
landske sælskind er »rene« - altså at dyrene er dræbt under traditionel fangst, humant og
fair.
Brigitte Bardot’s og Greenpeace's sælskindskampagne i 1970'erne ødelagde
grundlaget for den grønlandske sælskindseksport og skabte store økonomiske proble-
mer for fangerne. Lige siden har vi med store omkostninger arbejdet på at opnå aner-
kendelse som legitime sælfangere og skindhandlere, og selv miljøorganisationerne har
efterhånden anerkendt denne ret. Alligevel er det ikke som i de gode gamle dage. Man-
ge lande - deriblandt meget store eksportmarkeder - vil efter kampagnen i 1970'erne
ikke vide af sælskind, uanset hvordan dyrene aflives.
DEN MODVILJE, som kampagnen dengang rejste, skyldes alene canadiernes sæl-
fangst på isen ved New Foundland. Billeder og film af de voldsomme og ikke altid effek-
live aflivningsmetoder mod uldne, »troskyldige babysæler« appellerede til de aller stær-
keste følelser, som vil besvære sælskindseksporten for tid og evighed.
Alligevel er det lykkedes for Grønland at opnå et rimeligt anerkendt miljømærke på
sine sælskind. Gennem internationale kampagner, tourneer og charmeoffensiver er det
lykkedes at overbevise en del af Verden om, at grønlandske sælskind intet har med de
canadiske drabsmetoder at gøre. Grønlandske sælskind er unikke og brugen af dem en
del af den grønlandske kultur.
DET ER PÅ den baggrund utilgivelig ubegavet af Great Greenland at indkøbe canadi-
ske sælskind. som vi har taget så skarp afstand fra. På den made blåstempler vi de
canadiske fangstmetoder og mister vor uskyld. Great Greenland har med indkøbet
af canadiske sælskind bombet Grønland tilbage, hvor vi var umiddelbart efter kampag-
nen i 1970'erne. Og denne gang kan vi ikke ryste det beskidte canadiske omdømme af
os.
Great Greenlands oplysning om, at de canadiske skind sælges under et andet navn,
er en tåbelig bortforklaring. Det ændrer ikke på, at Grønland involverer sig i den canadi-
ske sælfangst. Selvom del formentlig er for sent, må ejeren, Grønlands Hjemmestyre,
aldeles omgående tage afstand fra indkøbet og sikre sig imod gentagelser! |