|
(Use Internet Explorer)
Postal address:
EcoAdvise & Communication Esthersvej 20A DK-2900 Hellerup Denmark See where it is
Phone and mail:
+ 45 4090 4666 ecoadvise@ecoadvise.dk
|
EcoAdvise & Communication
Hvalrosser må klare sig uden dansk støtte
Politiken 25. september 2006, 1 . sektion side 4
Danmark har i årevis ignoreret det voldsomme fald i antallet af hvalrosser i Grønland, selv om vi er forpligtet af international ret til at reagere. I morgen skal EU's videnskabskomité på britisk initiativ beslutte, om importen skal stoppes. Danmark er imod.
Af Michael Rothenborg
Thor Hjarsen har lige købt en flot isbjørnefigur, udskåret i grønlandsk hvalrostand, i en københavnsk kælderbutik. Men han er ikke glad - tværtimod.
»Det burde ikke kunne lade sig gøre at købe sådan en her uden for Grønland«, siger Thor Hjarsen, der er biolog og har konsulentfirmaet Ecoadvise.
Den grønlandske hvalros er nemlig presset. Bestanden i Vestgrønland er stort set udryddet, og der fanges stadig langt flere, end Hjemmestyrets egen biologiske rådgiver, Erik Born, anbefaler: typisk 250-300 årligt mod Borns og andre eksperters råd om maksimalt 50.
Hvalrossen er på CITES-konventionens liste over handel med truede dyr, og hvis der sker væsentlige ændringer i bestanden, kan CITES eller EU bestemme, at der skal ske indskrænkninger.
Men det kræver, at nogen gør opmærksom på det. Og det har den danske Skov- og Naturstyrelse forsømt i årevis, mener både Thor Hjarsen, WWF Verdensnaturfonden og andre kritikere.
CITES-reglerne bestemmer, at de enkelte medlemslande skal se nøje på ansøgninger om import til kommercielle formål. Men danske erhvervsdrivende har længe importeret hundredvis af hvalrosprodukter hvert år, uden at der er skredet ind. Ifølge kritikerne ikke mindst fordi rigsfællesskabet med Grønland betyder, at Skov- og Naturstyrelsen ikke tjekker produkter fra hvalros eller for eksempel isbjørn eller hvidhval så grundigt som for eksempel krokodille, tiger eller slange.
Danmark for langsom
Først da en erhvervsdrivende tidligere i år søgte om import af grønlandske hvalrosprodukter til Storbritannien, blev EU og CITES kontaktet. Det britiske videnskabsråd fandt, at jagten ikke var bæredygtig, og EU indførte derfor et foreløbigt importstop 5. september. I morgen skal EU's videnskabelige komité beslutte, om det skal gøres permanent eller ophæves.
Niels Nielsen, du er CITES-ansvarlig i Skov- og Naturstyrelsen. Hvorfor var det ikke Danmark, der gjorde EU opmærksom på det her?
»Jamen, vi har set på det her parallelt med Storbritannien. De var bare hurtigere end os«.
Det er jo Danmark, der historisk har fået langt de fleste ansøgninger om hvalrosimport, i 2004 var der for eksempel 281 styk. Hvorfor har Danmark ikke reageret før?
»Det kunne man måske godt sige, at vi kunne have gjort. Men vi tog tråden op sidste år i forbindelse med en advarende artikel om hvalrosserne fra Erik Born og Grønlands Naturinstitut«.
Men hvalrosbestanden har været for nedadgående længe, og eksperterne har advaret før. Har I ikke reageret før, fordi I ikke har haft ressourcer?
»Altså, det har været belyst før, men vi valgte, at det var nu, vurderingen skulle foretages«.
Hvad vil Danmark så sige til EU's videnskabelige komité tirsdag?
»Vi vil redegøre for, at Grønland for nylig har lavet en hvalrosbekendtgørelse og nu også fastsat kvoter og andre restriktioner omkring jagten«.
Men kvoten for de sidste tre måneder af 2006 er 60 hvalrosser. Biologerne anbefaler 50 for et helt år.
»Ja, det er ikke nok endnu. Men det fremgår jo af pressemeddelelsen fra Grønlands Hjemmestyre, at man vil arbejde hen imod bæredygtig udnyttelse«.
Vil Danmark så tale for at ophæve importstoppet?
»Nej. Eller ... Ikke helt. Vi er enige i den betragtning, at fangsten ikke er bæredygtig. Men vi vil foreslå, at vi giver den grønlandske bekendtgørelse et halvt eller et helt år for at se, hvad der kommer ud af den. Så kan eksperterne måske også få sat mere præcise tal på, hvad der er bæredygtige kvoter«.
Men indtil da, vil Danmark så støtte et fortsat importstop?
»Nej, vi mener, at når Grønland nu forsøger at tage hånd om problemet, bør man vente med et egentligt importstop. Men vi kan jo ikke vide noget om, hvad de andre siger. Og vi følger naturligvis den afgørelse, der måtte blive truffet«, siger Niels Nielsen.
Nemt at købe hvalros
Ifølge Politikens oplysninger er nedgangen i hvalrosbestanden så stor, at det kommercielle importstop formentlig videreføres. Det kan være første skridt på vejen til totalt importforbud for alle hvalrosprodukter, som det skete i fjor med narhval.
Og det er nødvendigt, hvis! man virkelig vil hjælpe hvalrosserne, fordi langt de fleste produkter fra det store dyr købes til privat brug af for eksempel turister. Den type handel er allerede steget voldsomt, efterhånden som sælgere og købere har set skriften på væggen. Antallet af importansøgninger er faldet drastisk, mens antallet af såkaldte CITES-tilladelser til privat brug er steget kraftigt. Og det kan være forklaringen på, at det stadig er relativt nemt at købe hvalrosprodukter i danske butikker.
Det erkender Skov- og Naturstyrelsen også:
»Vi kan helt sikkert ikke udelukke, at nogle omgår reglerne og misbruger ordningen med CITES-tilladelsen ved at købe privat og anvende det erhvervsmæssigt«, siger Niels Nielsen.
Men hvorfor er I så ikke ude og tjekke, hvor danske butikker har deres hvalros fra?
»Det kunne man også godt forestille sig, og vi vurderer løbende, om vi skal lave besøg. Men der kan også være gamle lovlige lagre, som der stadig ikke er solgt ud af«.
Men så meget kan der vel ikke være på lager?
»Nej, men det kan være svært at bevise. Vores vigtigste middel har hidtil været at gribe ind ved grænsen, hvor man kan være sikker på, at det kommer udefra. Men efter EU-mødet vil vi revurdere vores indsats, og så kan det da godt være, at man skal følge op med at besøge butikkerne«, siger Niels Nielsen.
michael.rothenborg@pol.dk
|