Nyhedsanalyse: Mulig sælskinds-boykot efter grønlandsk kovending
Politiken 24 maj 2006, 1 . sektion side 5 www.politiken.dk
Af Michael Rothenborg (michael.rothenborg@pol.dk)
Selv om landsstyreformand Hans Enoksen sidder helt oppe i Nuuk, kender han udmærket mekanismerne i syddanske medier som Politiken og TV-avisen.
Han ved godt, at når der allerede i januar har været mediestorm over, at det hjemmestyre-ejede pelsfirma Great Greenland køber skind fra kølledræbte canadiske sæler, hvor cirka fem procent er flået levende, er det ikke sandsynligt, at der vil blive den store blæst om sagen igen.
Men noget tyder alligevel på, at Enoksen har undervurderet effekten af, at Landsstyret nu er vendt 180 grader og vil droppe sit indkøbsstop for de kontroversielle canadiske skind.
Flere medier har - blandt andet med denne artikel - taget sagen op på ny, og Dyrenes Beskyttelse raser. Organisationens direktør, Ole Münster, kalder det »en fuldstændig uacceptabel kovending«. Han kræver forbud og anbefaler boykot.
Da indkøbsstoppet blev indført under mediestormen i januar, hed det i en pressemeddelelse fra landsstyret og Hans Enoksen, at »Great Greenlands produktion skal baseres på den traditionelle fangstmetode på sæler i Grønland«. Og at sælfangst med kølle eller hakke »slet ikke kan accepteres«.
Nu erkender Enoksen over for avisen Sermitsiaq, at landsstyret udelukkende traf beslutningen for at undgå ridser i imaget som i 1980'erne, da Greenpeaces babysæl-kampagne underminerede Grønlands handel med sælskind.
Den bekymring er imidlertid svundet ind siden januar. Og nu vil Grønland samarbejde med den canadiske sælindustri, hvis der igen skulle opstå medieblæst om de canadiske fangstmetoder.
Det nye løfte om samarbejde skyldes dog også, at landsstyret har erkendt, at vendinger som »kan slet ikke accepteres« om canadierne, kan vende tilbage som en boomerang.
Der gik ikke mange dage fra importstoppet i januar til, at dyrlæger, vildtbiologer og sågar Grønlands Arbejdsgiverforening begyndte at tale meget højt om den udbredte grønlandske netfangst, der medfører langsom druknedød for sælerne. Og om fangernes riffeljagt, hvor omkring halvdelen af sælerne skamskydes, ifølge en canadisk analyse fra 1999 i det videnskabelige tidsskrift Marine Mammal Science.
Fortsatte landsstyret indkøbsstoppet, var det sandsynligt, at canadierne ville sætte fokus på de metoder.
Hans Enoksen forklarer over for Sermitsiaq, at det har vist sig, at dyreværnsfolkenes tv-billeder af de blodige canadiske sældrab, der kickstartede mediestormen, var gamle optagelser. Enoksen sætter ikke årstal på, men da den canadiske pelsindustri i februar var på charmeoffensiv i Nuuk og København, sagde de, at billederne stammede fra 1970'erne og 1980'erne.
Det holder dog slet ikke. Dengang var aktivisten på optagelserne, Rebecca Aldworth fra Dyrenes Beskyttelses amerikanske søsterorganisation The Humane Society, dårligt nok født.
Desuden er der de seneste 5-7 år lavet flere videnskabelige rapporter af uafhængige dyrlæger, der vurderer, at gennemsnitligt fem procent af sælerne flås levende, fordi jægerne ikke er omhyggelige nok med køller og hakker.
Landsstyrets beslutning bunder således primært i, at økonomi prioriteres over dyrevelfærd. Det er i høj grad via de canadiske sælindkøb, at Great Greenland de seneste par år har fordoblet omsætningen og forbedret resultatet. Og med Enoksens ord skal de canadiske skind - der er af højere kvalitet med færre skrammer end de grønlandske - fortsat »skabe dynamik i Great Greenlands økonomi«.Landsstyreformanden tror ikke på, at kursændringen vil give problemer: »Vi frygter ikke dyreværnsorganisationerne«, siger han til Sermitsiaq.
Men dyreværnsfolk er ofte ret stædige. Og landsstyrets ophævelse af indkøbsstoppet og Hans Enoksens udtalelser har provokeret Dyrenes Beskyttelse voldsomt.
Organisationen rykker nu justitsminister Lene Espersen (K) for et svar på forslaget om dansk forbud mod import af canadiske sæler.
Argumentet er det samme, som da der i 2003 blev nedlagt forbud mod import af hunde- og katteskind, fordi nogle af disse dyr blev flået levende. Ifølge Dyrenes Beskyttelses Ole Münster er det »lige så makabert at flå levende sæler«.
Samtidig intensiverer man presset for et forbud på EU-plan - hvilket ikke er usandsynligt, eftersom blandt andre Italien allerede siger nej til kølleskindene.
»Og når man ikke kan være sikker på, om der er problematiske canadiske skind blandt Great Greenlands skind, anbefaler vi danskerne og de danske pelshandlere, at de ikke køber eller sælger nogen skind fra firmaet overhovedet«, siger Ole Münster.
Hvis ideen om importforbud eller boykot griber om sig, vil ikke kun danske, men også internationale medier fatte interesse for sagen igen.
Så kan de sidste 20 års arbejde med at opbygge Great Greenlands gode image efter babysæl-kampagnen være spildt. Og så vil økonomien blive endnu mere undermineret, end hvis indkøbsstoppet var fortsat.
Landsstyret spiller med andre ord højt spil i satsningen på, at stormen over de canadiske sælskindudebliver.
Politiken har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra Hans Enoksen fra Siumut, landsstyremedlem Finn Karlsen fra koalitionspartneren Attasut, landsstyrets direktør, Kaj Kleist, og hjemmestyrets direktør for fangst og fiskeri, Amalie Jessen.
Fakta: Balladen om sælskindene
6. januar: Politiken fortæller, at det hjemmestyre-ejede Great Greenland (GG) køber skind fra områder i Canada, hvor sæler dræbes med køller og ishakker. Mindst fem procent flås levende, ifølge uafhængige canadiske dyrlæger.
7. januar: Grønlands landsstyre stopper for køb af canadiske sælskind, fordi jagtmetoden »slet ikke kan accepteres«. GG's direktør, Michael Nielsen, forsikrer, at de canadiske skind kun sælges i Fjernøsten.
28. januar: Landsstyret lemper forbuddet, så GG godt kan købe skind fra de canadiske eskimoer, som ikke bruger køller og hakker.
Februar: Landsstyreformand Hans Enoksen lover en kulegravning af GG, men ændrer senere mening.
Marts: Tidligere økonomichef i GG Jacob Abelsen beskylder direktør Michael Nielsen for at lyve, bl.a. om de canadiske skind, der ifølge Abelsen også sælges i Danmark. Nielsen erkender senere, at nogle skind er solgt til danske forbrugere.
Maj: En revisionsredegørelse frikender GG for rod i økonomien. Landsstyret ophæver indkøbsstoppet for skind fra de dele af Canada, der bruger køller og hakker.